Untitled Document
Untitled Document
Margit Thomsen, Skanderborg
Mobiltelefon: 22404739
Mail:
Opdateret 12.10.2018
Scrollbaren ikke er synlig i alle browsere. Vær derfor opmærksom, at det er muligt at scrolle ned og se mere.

Kælekatte
En del af det at være opdrætter er at finde nye hjem til kattene, når de er færdige i avl. Det har jeg ikke været helt tro mod gennem tiden, simpelthen fordi jeg knytter mig så meget til dem. Så udover mine avls- og udstillingskatte, har jeg 9 katte, som blot går og hygger herhjemme. Alle er steriliseret eller kastreret, og de er i alderen fra 1 år til 13 år. I alt har jeg 14 voksne katte, men de går ikke i en stor flok men i mindre grupper efter hvem, de trives ved at være sammen med og har glæde af at have som selskab. Dagligdagens forskellige aspekter fører mig naturligt rundt til dem alle: nogle putter i sengen, nogle får lov at komme med i haven, nogle aftenhygger i sofaen, mv.

Cordelia (13 år)
Cordelia kommer fra Nishalka abyssiniere i England, hvor hun blev født i oktober 2004. Hun er opdrættet af Isobel Hansell. Hun fik sit første og eneste kuld i 2007 og er nu steriliseret. Cordelia’s stamtavle var interessant i kombination med mine linier. De engelske abyssiniere adskiller sig fra typen her, men siden Isobel havde arbejdet hårdt på at forbedre de engelske abyssiniere, var Cordelia’s type mere kontinental europæisk, og på den måde bragte jeg nye linier ind i mit opdræt – linier vi normalt ikke ser her.

Cordelia har det venligste og blideste gemyt. Hun er reserveret overfor fremmede og forsvinder, når jeg har gæster i huset. Det er hende, der bestemmer, hvornår det er kæletid. Men så har hun heller ikke ro på sig: stamper, støder hovede og drejer halen, så jeg begynder at spekulere på, om hun er ved at lave krølle på den som en anden lille gris.


Maya Lin (11 år)
Maya Lin er fra august 2006 og opdrættet af Martin og Ditte, som lod sig overtale til at lade "Pusling" (Wimmerhales Sanuye Magara) få et kuld. I dette kuld var Maya Lin, en varmfarvet og elegant hunkilling med skønne øjne. Også som voksen er Maya Lin's forcer hendes elegance, gode farve og flotte øjne med et super udtryk - nærmest bitch'et udtryk. I den svage ende ligger, at hendes ører kunne være større, bredere ved basis og sat lavere. Det bitch'ede passer fint med, at hun var lidt af en rappenskralde overfor de andre katte. Der er ikke nogen, der skulle smyge sig op af hende, så fik de et dask. Med alderen har hun erfaret, at hun kan ikke kan kue alle, så nu fortrækker hun blot.

Det eneste katteselskab Maya Lin sætter pris på er sit eget, og derfor er hun flyttet ud i mit køkken. Det passer hende glimrende at være køkkenkat og inspicere, hvad der bliver tilberedt. Hun elsker at komme ud i haven, og når jeg vil lukke hende ud, hopper hun op ad døren i ren utålmodighed.

Maya Lin har lagt udstillingerne bag sig men opnåede at blive International Champion og blev undervejs to gange bedst i variant, dvs. bedste sorrel abyssinier. Hun blev steriliseret efter at have fået tre kuld killinger.



Rockette (10 år)
Rockette er amerikaner og født på USA's uafhængighedsdag 2007. Hun er opdrættet af Diane Jackson. Hun fik sit andet og sidste kuld i 2010.

Rockette er en lille elegant hunkat med kort og varmfarvet pels og et pragtfuldt udtryk. Og så har hun små tufser på ørerne.

Hun ELSKER at være i hænder, og jeg kan kun lige nå at sætte mig, så sidder hun på mit skød.

Rockette var en rigtig lille præmiekat på udstillinger, og jeg ville gerne have fortsat med at udstille hende efter hendes to kuld. Men det blev kun til en enkelt udstilling. En klo fra hendes datter Padmé satte en brat stopper for mere. Rockette og Padmé var glade for hinanden, så det er svært at sige, hvad der skete mellem dem, men Rockette stod med et rigtig grimt sår i hornhinden i hendes ene øje. Dyrlægen lagde et transplantat over såret, og jeg kunne have valgt et transplantat, som ikke ville have været synligt og have sikret hende en fortsat udstillingskarriere. Men for Rockettes velbefindende valgte jeg transplantatet med de bedste odds for god heling. Hun ser fin ud med sit transplantat, men til udstilling går det ikke.


Padmé Amidala(7 år)
Padmé er af mit eget opdræt. Hun blev født i juli 2010 og er efter min importerede hunkat Rockette og Søglimt's Lucas. Hun var drægtig flere gange men aborterede, og da hun en endelig kom gennem en hel drægtighed, var der kun en enkelt dødfødt killing. Til sidst valgte jeg at få hende steriliseret.

Padmé er en elegant hunkat med en flot type. Hun er en fin pelskvalitet men er noget lys i bundfarven. Men gode bundfarver er vanskelige at få i fawn og blå. Nogen udstillingskarriere blev det dog ikke til, da hun fik amputeret sin halespids som killing. Det skete, fordi hun sammen med sine søskende legede i vindueskarmen, og så fik de væltet en urtepotteskjuler ned, som smadrede over hendes hale. Som voksen kat glimrede jeg så ved at lukke altandøren hen over hendes hale, så hun fik 4 sting ved dyrlægen. De to eneste haleoperationer hos mig og så på samme kat! Heldigvis afholder det hende ikke fra "høj haleføring".

Der er noget prinsesseagtigt over sådan en fin elegant fawn hunkat, og i væsen er hun også "en lille prinsesse": det sødeste men samtidig bevidst om, at hun bestemmer. Så hun lever fint op til sin royale titel "Amidala" fra Star Wars-universet. Hun har det mest melodiøse miav. Reolerne bevæger hun op i og ned fra uden at lave ulykker, og de få gange, det alligevel er sket, skyldes det, at hun ikke stå for en ting, som hun så lige så raffineret har siddet og tjattet ud over kanten af hylden.



Vega og Cougar (søskende, 6 år)
Cougar og Vega er fra det kuld, min mors abyssinier Wimmerhales Katharina fik den 23.juli 2011. Der var fire dejlige killinger: Vega Vanity, Castor the Cougar, Leo the Lion og Altair Alley Cat.

Det var hele tiden tanken, at Vega skulle flytte ind hos mig, mens de andre skulle ud som kælekatte. Men grundet sygdom i deres opvækst havde de behov for ekstra trygge rammer og familier, som var indstillet på en kat med et mindre handicap. På tidspunktet hvor de søgte nye familier, var det ikke muligt at finde sådanne familier, så Leo blev hjemme ved min mor, og Cougar flyttede med Vega ind hos mig. Den lille Alley Cat har vi desværre ikke blandt os længere. Min mor kæmpede en brav kamp for ham, men som den mindste i kuldet havde han ikke styrken til at stå imod sygdommen.

Vega og Cougar har et utroligt nært forhold til mennesker, da de i den grad har været i hænder på grund af deres sygdom. Vega elsker at sidde på skulderen af mig, og de spinder begge bare, jeg ser på dem.

Lad mig fortælle om deres handicap. Cougar har i sit højre øje en sammenvoksning mellem øjenlåg og hornhinde, som gør, at han ikke kan åbne øjet helt. Det ser nærmest ud, som at han sidder og kniber øjet lidt sammen. Men han er ikke generet af det, og hans venstre øje er helt i orden. Vega kom ikke så godt igennem det som Cougar - ved hende er det venstre øje, som det er galt med, og selvom hun kan åbne sit dårlige øje mere end Cougar kan, så løber det mere i vand. Hun har også lidt skader i de øverste luftveje, så hun snottede, men det er efterhånden næsten væk.

Årsagen til skaderne er, at de blev smittet med herpes, og at de fik en dyrlægebehandling, som jeg set i bagklogskabens lys mener har været mangelfuld. De er også blevet decideret fejlbehandlet, da de fik ordineret øjensalve med binyrebarkhormon, og binyrebarkhormon må man netop ikke bruge ved herpes, da det kan forårsage dybere og mere vedvarende sår i hornhinden. Jeg havde indtil da været overbevist om, at en dyrlæge ville henvise mig til en specialist, hvis det var påkrævet. Med killingerne var det på eget initiativ, at min mor og jeg opsøgte en dyrlæge med speciale i øjensygdomme, og først da begyndte killingerne det få det bedre. Der er ikke tale om herpes, som kan smitte mennesker, men ligesom menneskers herpes (forkølelsessår) kan sygdommen bryde ud igen - typisk ved stress. Oftest vil genudbruddet være mildere. Det kan også være, at katten vil leve i "harmoni" med herpesviruset og ikke viser tegn på sygdom. Vega og Cougar kommer ikke til at gå sammen med uvaccinerede killinger hos mig, da det ikke er til at vide, om de kan udskille virus og smitte killingerne. Det er bedst at være forsigtig. Oplevelsen betød, at jeg skiftede dyrlæge.



Hebe (5 år)
Hebe er af mit eget opdræt. Marianne og Lars Seifert-Thorsen viste mig den tillid, at jeg måtte bruge Eigil (Luna-Tick's Easy On The Eye) til Wimmerhales Trillevip, og det kom der to skønne killinger ud af, hvor Hebe var den ene. Mange tak Marianne og Lars for jeres bidrag til mit opdræt.

Eigils kvaliteter har spillet rigtig godt sammen med Trillevip, og Hebe er blandt de bedste abyssiniere, jeg har opdrættet. Ofte har man farven, men typen halter - eller omvendt. Men med Hebe spiller det hele sammen. Hun er elegant, har et super look, flot bundfarve og excellent ticking. Når jeg ser på hende, synes jeg, at hun er så fin, at hun er helt porcelænsagtig. Overfor mennesker er hun en blid og kælen kat, mens hun overfor de andre katte er en dominerende lille sag. Hun er indbegrebet af nysgerrighed og skal altid se, hvad der er bag lukkede døre, og gang på gang snyder hun sig til at løbe mellem benene på mig, når jeg går ind i et rum, hun ikke har adgang til. Nogle gange kommer hun med en lille lyd for at fortælle, hvor veltilfreds hun er med at have snydt sig forbi den lukkede dør.

Hebe blev steriliseret efter at have fået to kuld killinger. Efter sterilisationen er hendes udstillingskarriere mere eller mindre sat i bero, da hun er i direkte konkurrence med sin datter Wimmerhales Blue Vixen, og jeg har ingen grund til at konkurrere med mig selv. Inden sterilisationen var hun med til 2 CFA udstillinger, 12 Fife udstillinger og 2 Fife Breed BIS. I begge Breed BIS brillerede hun. Første gang til Abyssinier Breed BIS i Fredericia 2013, hvor hun i et stærkt felt blev bedst i variant, det vil sige bedste blå abyssinier. Hun blev også bedst i show, det vil sige bedste abyssinierungdyr. Anden gang til Abyssinier/Somali Breed BIS i Vejle i 2015, hvor hun blev bedste voksne hun. Også på en af de almindelige Fife udstillinger har hun hentet et bedst i show hjem.



Morozko (1 år)
Morozko kommer fra en russisk opdrætter og er født i juli 2016. Han skulle være brugt i avl, men jeg valgte at lade ham kastrere, da han ikke var sund og rask. Allerede første dag sammen med ham fik jeg mine anelser om, at der var noget galt med hans højre bagben. Jeg fik ham undersøgt af en ortopædisk specialist på Århus Dyrehospital, og han havde en alvorlig patella luxation (løst knæled). Jeg forelagde dette for den russiske opdrætter, som fortalte, at Morozko var faldet ned fra et klatretræ som lille killing. Hun forlangte at få taget røngentbilleder og sagde, at de ville vise, at det var en skade og ikke genetisk. Røngentbillederne afslørede, at han også havde forandringer i hoften, men billederne kunne ikke bekræfte, at årsagen var en skade. Århus Dyrehospital havde udarbejdet en attest, som jeg sammen med røngentbilleder sendte til den russiske opdrætter, men der var stadig ingen accept fra hende. Derimod fortalte hun, at hun ville gå til en dyrlæge på universitetet i hendes by, og senere refererede hun, at dyrlægen havde sagt, at røngentbillederne tydeligt viste, at årsagen var en skade. Hun sagde, at jeg kunne tage en konsultation hos en professor på det danske universitet (dvs. landbohøjskolen), og da jeg sagde, at jeg ville det, tilbød hun at tage Morozko tilbage og refundere købsprisen på ham. Men dagene var gået, og mit hjerte var blevet blødt for Morozko, så jeg trodsede min dyrlæges anbefaling og al sund fornuft og sendte ham ikke tilbage. En væsentlig faktor var også, at jeg ikke fik opdrætterens ord for, at han ville få den behandling, der skulle vise sig nødvendig.

Den første prognose for Morozko var, at han først skulle opereres i hoften og senere i knæet. Heldet var, at hans krop selv byggede brusk op, som nu holder lårbenshovedet på plads i hoften. Knæet blev opereret i sommeren 2017, og så indtraf det sorteste uheld. Under opvågning efter operationen overrumplede han en veterinærsygeplejerske og sprang, så han brækkede det nyopererede ben. Jeg kender mit dyrehospital godt nok til at vide, at de er meget omhyggelige, og jeg har også lært, at Morozko er en kat, som er meget hovedkuls i sine handlinger, så de er undskyldt. Kun med en fantastisk indsats og høj faglighed dygtighed fra dyrlægen og min efterfølgende pleje lykkedes det at redde hans ben.

Morozko er en stor abyssinier, og ligeså stor han er, lige så god, gemytlig og blid er han. Han har nemt til at spinne.